Installationsguide til Norlys' eget fibernet

I guiden herunder kan du læse, hvordan installationen foregår og blive klogere på, hvad du selv skal gøre, og hvad vi gør. Du kan også læse om placering af både den indvendige- og udvendige fiberboks, samt hvad du skal gøre, hvis du ønsker en alternativ placering.

Bemærk: Det er vigtigt, at du hurtigst muligt markerer, hvor på din facade at du ønsker at få lagt fiberen ind. Er det ikke sket, når vi møder op, kan vi ikke udføre arbejdet. Læs mere under Trin 1.

I snittegningen til venstre kan du se, hvordan installationen kan se ud. Routeren bør du placere centralt for at få den optimale dækning.

Læs mere om både fiberboksene og routeren samt installationen af dem nedenfor.

Trin 1:

Lav en markering på facaden af din bygning

Du skal markere, hvor på bygningens facade, du ønsker den udvendige fiberboks placeret. Se et billede af den udvendige boks under trin 2.

Markeringen kan fx være et kryds, som du sætter med kridt eller tape. Husk, at markeringen skal vende ud mod den vej, din bygning ligger på. Vælger du at sætte markeringen på en anden facade end den ud mod vejen, kan din internetudbyder opkræve en merbetaling for ekstra graveomkostninger.

Den indvendige fiberboks placerer vi også ved krydset - bare på den anden side af muren. Vi sørger desuden for at placere den indvendige boks inden for en meter fra indføringspunket.

VIGTIGT!
Du skal sende et billede af facaden med din markering til den mailadresse, du har fået oplyst af entreprenøren. Skriv din adresse i mailens emnefelt.

Uden markeringen kan vi ikke udføre arbejdet. Hvis markeringen ikke sættes på facaden ud mod vejen, kan du risikere, at internetudbyderen opkræver en merbetaling for ekstra graveomkostninger.

Trin 2:

Entreprenøren graver ind til din bygning fra skel eller vej

Når du har lavet din markering og sendt entreprenøren et billede af den, så graver han en smal rende ind til din markering. Herefter lægger han et rør til selve fiberkablet i jorden, dækker til og rydder pænt op efter sig. I nogle tilfælde skyder han røret ind under jorden. Du behøver ikke at være til stede.

 


Den udvendige fiberboks fås i grå eller sort Vi opsætter en boks i den farve, der passer bedst til din bygning. Boksen har målene:

Bredde: 13 cm. Højde: 17 cm. Dybde: 3 cm.

 

Trin 3:

Vi blæser fiber ind i røret

Når røret er på plads, kommer vi og blæser selve fiberkablet ind i røret. Du behøver ikke at være hjemme imens. Vi er nu klar til at opsætte den udvendige fiberboks og installere den indvendige fiberboks.

Trin 4:

Du får besøg af vores tekniker

Når du bestiller dit abonnement hos en internetudbyder, får du samtidig et installationstidspunkt. På tidspunktet for installationen får du teknikerbesøg fra os - og her skal du være til stede, da vi skal ind i din bygning.

Teknikeren opsætter først den udvendige fiberboks og herefter den indvendige boks lige på den anden side af muren.

Trin 5:

Nu kan du selv tilslutte udstyr fra din internetudbyder

Efter installationen skal du selv tilslutte routeren og eventuelt andet udstyr fra din valgte internetudbyder. Du vil modtage en vejledning fra udbyderen. Har du fortsat spørgsmål til tilslutningen, skal du kontakte din internetudbyder.

Vær opmærksom på placeringen af din markering

  • Den indvendige fiberboks placeres på den anden side af din udvendige markering – inden for 1 meter fra indføringspunktet. Mod merbetaling er det muligt at placere fiberboksen et andet sted, dog maksimalt 20 meter fra indføringspunktet.

    Kontakt din internetudbyder for nærmere information.

  • Boksen skal placeres i stueplan i et tørt og frostfrit rum.

  • Der skal være en stikkontakt inden for en radius af 1,5 meter fra den indvendige fiberboks.

  • Målene på den indvendige fiberboks er: højde 15 cm, bredde 20 cm og dybde 5 cm. Husk at beregne 15 cm friplads under boksen, hvor kablerne skal tilsluttes.