Wifi-guide: Sådan får du bedre wifi

I dag er stort set alle internetforbindelser trådløse – og med god grund. For det er bare nemmere, når man ikke er bundet til en ledning. Det giver en meget større frihed.

Udfordringen med trådløst internet er, at der er mange ting i de danske hjem, der kan forstyrre signalet. Årsagerne kan være mange, og derfor kan det være svært at sige præcist, hvad der driller din router. Det kan nemlig være alt fra placeringen af router/modem, dine naboers wifi og andet elektronisk udstyr i dit hjem, der går ind og forstyrrer.

Derfor har vi samlet en række gode råd til, hvordan du giver dit wifi-signal de bedste forhold.

Har du prøvet at genstarte?

Som så meget andet elektronisk udstyr har din router og/eller dit modem godt af at blive genstartet en gang i mellem. Så oplever du problemer med dit wifi, er det første du kan prøve at genstarte din router og/eller modem. Løser det ikke problemet, kan du prøve et eller flere at de råd vi har samlet her på siden.


Er dit internet langsomt?

Selvom du betaler for en bestemt hastighed, kan der være mange faktorer, der gør, at den hastighed du får i sidste ende ikke er lige så hurtigt. Oplever du, at dit internet er uforholdsmæssigt langsomt skyldes det typisk en af de her tre årsager:


Wifi eller kabel?

Du mister noget af din hastighed, når du vælger wifi fremfor en kablet forbindelse.

Løsningsforslag

Brug dit internetkabel til enheder, hvor du skal være sikker på at have en stabil forbindelse. Det kan være til din tv-boks, spilkonsoller eller gaming PC’er.

Udstyr af ældre dato

Din hastighed når ikke det maksimale, hvis dit udstyr som computer, telefon og router er af ældre dato og ikke kan trække høje hastigheder.

Løsningsforslag

Sørg for at dit udstyr kan trække de høje hastigheder og anskaf dig eventuelt en nyere router. Du kan tjekke, hvor meget dit netværkskort på computeren kan klare ved at kigge i det materiale, der fulgte med din computer. Hvis ikke du har materialet længere, kan du også tjekke det under ’Kontrolpanel’ og herefter ’Netværk’ på din computer.

Mange enheder

Der er for mange enheder, der deles om wifi-signalet. Hvis I er flere i husstanden, der for eksempel streamer på én gang, kan det sætte jeres wifi under pres, og I kan opleve en langsommere hastighed.

Løsningsforslag

Tjek hvilken internethastighed anbefaler til dit behov.

Oplever du udfald på dit wifi?

Hvis du nogle gange oplever, at dit wifi hopper af, kan der være flere årsager til dette. Start med at tjekke om du kun oplever udfald på enkelte eller flere enheder. Oplever du kun udfald på enkelte enheder - for eksempel din smartphone eller tablet - er det ofte et spørgsmål om dækning eller selve enheden. Hvis du oplever udfald på flere af dine enheder er det typisk pga. en eller flere af disse ting, den er gal med:


Placering af modem

Dit wifi-signal kan blive påvirket af, hvor dit modem er placeret i dit hjem. Er modemmet for eksempel gemt væk i et teknikrum eller -skab, kan dit signal blive forringet, da vægge og skabslåger bremser signalet. 

Løsningsforslag

Du får den bedste dækning ved at placere dit modem optimalt inden for kablets rækkevidde. Dit modem skal placeres højt (120-140 cm), frit og centralt i hjemmet. Gerne i en reol eller ovenpå et skab. Har du fiberbredbånd, kan du ikke flytte dit modem. I stedet anbefaler vi, at du køber en ekstra router. Hvis du skal have signal på flere etager eller på et større område, kan du for eksempel benytte Access Points, Wifi Extender og lignende, der forlænger dit signal.

Anden elektronik i hjemmet

Dit wifi-signal kan blive forstyrret og påvirket med støj fra større metalgenstande eller anden elektronik i hjemmet. Eksempelvis med elektronisk udstyr som babyalarmer, mikrobølgeovne og bluetooth-udstyr.

Løsningsforslag

Placér store metalgenstande og anden elektronik væk fra din router.

Juster din opsætning

Et dårligt wifi-signal skyldes tit, at signalet støder ind i noget – fx vægge, møbler eller andre elektroniske signaler. Heldigvis kan du selv indstille dit modem og optimere signalet.

Løsningsforslag

De fleste modems kan sende wifi på to forskellige frekvenser, og du kan selv vælge den frekvens, der er stærkest i dit hjem - enten 2,4GHz eller 5GHz. I dit modems indstillinger vælger du blot, hvilken frekvens der skal være aktiv, og hvilken der skal være inaktiv.

 

Kan du ikke få forbindelse til dit wifi?

Hvis du slet ikke kan få adgang til dit wifi vil det typisk være problemer med navngivningen eller koden, der er årsagen til problemerne. Det kan f.eks. være:


Andet netværksnavn

Du har en ekstern router, der har et andet netværksnavn end netværket fra din internetudbyder.

Løsningsforslag

Hvis du har en ekstern router tilkoblet, er navnet fra din internetudbyder, du skal kigge efter, men den eksterne routers. Ofte vil det fabriksindstillede navn og kode ofte stå på bagsiden af routeren. Ellers kan du kontakte producenten eller forhandleren.

Forkert navn og kode

Du har det forkerte navn og kode til dit wifi.

Løsningsforslag

Hvis du har mistet navn og kode til dit wifi, kan du prøve at kontakte din internetudbyder. Måske kan de oplyse dig om det eller nulstille det

Ny kode

Du har ændret koden til dit wifi, og dine enheder har gemt den gamle kode.

Løsningsforslag

Hvis du har ændret koden til dit wifi, skal du ”fjerne” netværket fra dine enheder. Når du tilføjer wifi'et igen, taster du den nye kode.

Du kan også ændre navnet på dit wifi, så vil alle enheder automatisk spørge efter en ny kode, og du behøver ikke gå ind og ”fjerne” netværket fra alle enheder.

Har du stadig wifi-udfordringer?

Wifi er ikke ligeså stabilt som kablet netværk, og du kan derfor ikke være sikker på, at hastigheden på kablet netværk og wifi er den samme. Hvis dit wifi skal dække flere etager eller større områder, kan du få brug for en ekstern router eller et Access Point, Wifi Extender og lignende.

 

keyboard_arrow_up